Webshoppen har fået sin debut

Jeg vil ikke lade mig begrænse.

Uha...Der er noget særligt ved det øjeblik, hvor et maleri slipper processen… og lander et sted, hvor andre kan se det.

Jeg har netop lagt en række nye malerier ind på min webshop. Det er ikke “bare” værker – det er små øjebliksbilleder fra en kreativ rejse. Nogle er lavet før og efter jeg fordybede mig i teknikken Pouring, og nogle er  blevet til undervejs på min egen rejse til at lære teknikkerne og i tiden efter. Og ud af det kom også mit kursus Magic Pouring. 

Det at tegne og male er en konstant proces i udvikling, og derfor kan jeg godt lide at udfordre mig selv i nye teknikker og materialer. Jeg ønsker ikke, at når du har set ét af mine værker, har du set dem alle! Det ville da være trist! En skønne dag, faldt jeg over en video med Pouring  eller Flow Art, som det også kaldes. Der ligger en uendelig strøm af videoer og informationer tilgængelig, som tilsammen giver en masse larm og omveje, inden jeg eeeeendelig havde prøvet og fundet frem til hvordan og med hvad, jeg kunne lave disse spændende malerier og magiske mønstre og figurer, der på forunderlig vis, danner sig selv undervejs, som processen skrider frem.

 

 

Winther Magic, 40x40 cm, Artistry Lounge, Anni Rosendal Mark Lauridsen. Akrylmaleri med lidt glitter, Pouring, 40 x 40 cm. Maleriet er udført med teknikken Pouring, også kaldet Fluid Art, i hvide blå og grønne nuancer med lidt glitter, der tilsammen giver udtryk i et vinter magisk frosset blomster organisk udtryk.
Baloon smash, Artistry Lounge. Utrolig smukke blomsterlignende lilla og guldfarvede flydende maleri. Køb online malerkurser.
Derved fik jeg lyst til at lave et kursus, hvor du ikke skal lede og afprøve 1000-vis af opskrifter og materialer, før du finder frem til hvad der virker og hvordan du skal gøre. Det skulle være så let som at klø sig i nakken, og det skulle kunne tilgås hjemmefra nettet, så du aldrig skal være begrænset af tid og sted for at lære nyt. På denne måde går du aldrig glip af undvisning, som hvis du er forhindret i at møde op på traditionel vis en bestemt ugedag, et bestemt sted - og måske er afhængig af barnepige eller arbejdskalenderen. Der er også evighedsadgang. Dvs. når først du har købt adgang til et kursus, har du til evig tid adgang til det. På den måde, kan du altså se det og gentage det alle de gange, du har lyst til, eller tage det i dit eget tempo.

Når jeg arbejder med pouring, forsvinder tid og sted mens der opstår der en helt særlig form for flow, som er totalt anderledes, end når jeg maler med pensel. Det her med at farverne er flydende, finder hinanden, bevæger sig, blander sig – nogle gange præcis som planlagt… og andre gange på måder, jeg aldrig selv kunne have tænkt mig frem til. Nogle gange opstår der også ting undervejs, som ikke var meningen. Det er netop dér, magien bor! Uha, og det dér med at slippe kontrollen over resultatet, og lade processen skabe det, var bestemt en udfordring for mig i starten, indtil jeg kunne slappe af i det. Men hold da op en frihed, det giver! Det er en gave, der bliver ved med at give! For det giver næring til mere nysgerrighed og vil liiige prøve noget mere af .... i flere retninger - og ikke kun med dine malerier! Derfor er det ikke kun magiske malerier, du får ud af at male, men du får også kanaliseret en masse stress ud af kroppen, så du få mere overskud til andre ting i din tilværelse! 

Det sker selvfølgelig også for mig, som for alle andre, at der kommer resultater, jeg ikke er tilfreds med. -Det kan godt være, jeg ikke fik et tilfredsstillende resultat, -men så fik jeg lært noget! DERFOR er det perfekt at fejle! Det kan enten være teknikken eller konsistenserne, der driller. I de tilfælde lader jeg det enten tørre - lader det få en chance - for erfaringen har lært mig, at det nogle gange er rigtig godt alligevel, måske vendt på en anden led eller en anden person ser på det, og ser helt andre perspektiver i det, end det jeg ser!  - Eller jeg skraber den flydende maling af lærredet ned i en bøtte, så jeg kan lave et nyt maleri, enten med det samme eller senere. Den afskrabede maling, kan jeg bruge igen, med den nye farve det har fået, eller tilsætte mere af en farve, for at opnå en ny nuance. 

De værker, du nu kan finde på shoppen, er skabt løbende i proces. De bærer  alle spor af eksperimenter, opdagelser og de små “aha-øjeblikke”, som har været med til at forme mig, og derfor unikum. Hvert maleri er derfor ikke kun et færdigt resultat – det er også en del af fortællingen bag. På sigt vil jeg også udvide sortimentet med tryk af værker enten som plakater eller lærred i flere størrelser.  Men jeg elsker gamle ordsprog, og ét af dem er det velkendte: Man skal kravle, før man kan gå.    -Jajaja.... tålmodighed er en dyd 😉

Hvis du er nysgerrig, kan du gå på opdagelse og se, hvad der sker, når farver får lov at leve deres eget liv.

Måske finder du et værk, der taler til dig. Måske får du bare lyst til selv at kaste dig ud i det.

Uanset hvad… så er du meget velkommen til at kigge med - god tur!




De bedste hilsner

Anni

Artistry Lounge,Div devices med Magic Pouring online malekursus. Når man har købt adgang til kurset, kan du tilgå fra alle dine skærm-enheder. Dermed har du friheden til at se modulerne når og hvor, det passer dig bedst.

En venlig hilsen fra din kreative mentor:

Velkommen til Artistry Lounge – hvor kreativitet møder passion!

Mit navn er Anni, og jeg vil super kort fortælle om min baggrund for at springe ud i et vildt karriereskifte efter 25 år  i frisørfaget.

Set tilbage til rødderne af min egen lidenskab, viser tydeligt, at det kreative gen var i forreste række, fra jeg kunne holde en blyant, og har været en bred kanal for følelser og tanker at flyde ud gennem kunstens æteriske medium. Maleri har været min trofaste følgesvend gennem livets forskellige faser, men som så mange andre blev min passion nogle gange overskygget af de travle dage som selvstændig frisørmester.

Med min baggrund som frisørmester, hvor jeg dagligt arbejdede med farver og æstetik, var det naturligt at kikke ind i, hvad og hvor  jeg nu kunne arbejde med min kreativitet. Min fascination af farver og deres magiske samspil førte mig videre på en kreativ rejse, der nu har kulmineret i Artistry Lounge. Her kombinerer jeg min erfaring, min passion for farver og maleri, og mit ønske om at hjælpe andre med at udforske deres kunstneriske potentiale.

Jeg startede Artistry Lounge, fordi jeg ønsker at skabe et sted, hvor begyndere og nysgerrige sjæle kan lære at udtrykke sig gennem farver og penselstrøg. Mine online kurser er designet til at gøre det nemt, sjovt og inspirerende at komme i gang med akrylmaleri – uanset erfaring. Jeg brænder for at hjælpe mine kunder med at opdage glæden ved at skabe noget unikt og give dem værktøjerne til at løfte deres kunst til nye højder. Jeg arbejder hele tiden på nye kurser, så følg mig gerne på min blog, Facebook og Instagram.

Jeg glæder mig til at være en del af din kreative rejse!

Anni Rosendal Mark Lauridsen
© 2023 Artistry Lounge